Serie af påsatte brande hærger dansk by

11. oktober 2018 12:10 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En række af påsatte brande hærger lige nu i et område omkring Motalavej i Korsør.

På Egersundvej i Korsør har der natten til torsdag været ild i to biler.

Se mere video hos Local Eyes.

Det oplyser politikommissær ved Sydsjællands- og Lollands Falsters Politi, Tom Stysiek, til Newsbreak.dk.

– Det drejer sig om to køretøjer, hvor motorrummet og fronten er fuldstændig udbrændt, siger Tom Stysiek.

Ifølge politikommissæren skulle brandene være påsatte.

– Vi er sikre på, at der er tale om påsatte brande, siger Tom Stysiek, uden han ønsker at komme nærmere ind på hvorfor.

Tredje nat i træk med brande

Brandene natten til torsdag er tredje nat i træk, hvor politi og brandvæsenet er rykket ud til området omkring Motalavej i Korsør.

– Vi har i forvejen skærpet indsatsen, og vi er fuldt opmærksomme på området, siger Tom Stysiek.

Du kan se en video fra nattens brand ovenfor.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu