ANNONCE

Serumistitut har udviklet hurtig coronatest

27. marts 2020 19:16 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den er simpel og hurtig.

Statens Serum Institut, SSI, har udviklet en simpel og hurtig metode som alternativ til de kemiske kit reagenser, mange laboratorier mangler for at kunne teste for COVID19-virus.

Det oplyser instituttet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen

Overalt er der ønske om at teste langt flere for coronavirus/COVID19-virus end hidtil. Flere lande oplever imidlertid, at de mangler de kemiske reagenser, der skal bruges til at teste folk.

Nu er der imidlertid godt nyt fra Statens Serum Institut (SSI).

Mindre følsom metode

SSI har udviklet og afprøvet en simpel og hurtig metode som alternativ til de kemiske reagenser, som mange laboratorier i dag er afhængige af, for at kunne forbehandle prøver og teste for COVID19.

Metoden er knap så følsom som den standardmetode, man ellers bruger til at forbehandle prøver. Men det vurderes, at det kun har en meget lille betydning i den aktuelle situation.

Offentliggjort metoden online

For at få udbredt metoden så hurtigt som muligt, har SSI valgt at offentligøre den online og pr. email til de europæiske laboratoriekolleger, så andre laboratorier i ind- og udland frit kan anvende den.

Håbet er, at metoden inden for kort tid kan medvirke til at øge testkapaciteten. Ikke bare i Danmark, men også i andre lande, der er hårdt plaget af COVID-19, og som oplever mangel på reagenser.

Tidligere fredag kom det frem, at det er målet at teste 10.000 danskere dagligt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu