ANNONCE

Set mange serier? Derfor er det godt for dig

21. maj 2020 22:08 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Der er ifølge forskning en fordel ved at have brugt lockdown på at se en masse serier eller læst en masse bøger.

Da Danmark lukkede ned og danskerne af myndighederne blev bedt om at begrænse deres sociale adfærd med andre, var der formentlig mange der tyede til bøger, serier eller film som en form for underholdning.

Faktisk viser det sig, at det netop er en måde at føle, at man er socialiserer sig på, selv om du egentlig sidder alene på sofaen derhjemme.

Det skriver Healthline.

Som at se venner

Der er helt sikkert nogle, der vil mene, at de har gennemført Netflix eller fået læst deres yndlingsbog for femte gang, mens Danmark har været lukket ned. Ifølge ny forskning er det en helt naturlig reaktion.

Hvis du derudover har følt, at serien Venner var nærmest som at se dine rigtige venner, så kan du også sagtens have haft ret i det, viser en undersøgelse fra University of Buffalo.

– Vores hjerner er ikke gearet til at differentiere mellem reelle forhold og den form for forbindelse, vi føler til den sociale verden, vi får præsenteret i bøger og tv-serier. Det er netop det, man skal udnytte i den her tid. Du skal ikke få dårlig samvittighed over at gense dit yndlings tv-program eller at binge et nyt. Det kan faktisk være godt for dig, siger professor i psykologi ved University of Buffalo Shira Gabriel.

I undersøgelsen blev omkring 170 personer spurgt om, hvilke måder de kunne få opfyldt deres sociale behov. Svarene endte med at omfatte 17 forskellige måder heriblandt gennem film, serier og bøger.

Ikke lige så godt

Selv om flere kan føle velvære og en form for social optankning ved at se en serie, så er det ikke helt på niveau med reelle sociale forhold.

Sammenlignet med at se en film eller lignende, så føler man ved et reelt socialt forhold som familie, venner eller ægtefæller samhørighed med mange flere mennesker og meget oftere. Generelt står reelle forhold også som stærkere markører, når man ser på personers velbefindende.

Det understreges også, at hvis vi skulle have været underlagt af en social distance over en længere periode, end det er gældende nu, så ville serier, bøger og film ikke fungere som erstatninger for reelle sociale forhold.

Dog bliver der også peget på, at metoder som at se film og lignende gør, at man sætter endnu mere pris på sin familie og venner. Det hjælper til, at man opdager, hvor afhængig vi faktisk er af sociale forhold, ligesom at det sætter ens egne valg i livet i perspektiv, som gør, at man reflektere mere over, hvad man har og vil udrette i fremtiden.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu