SF vil give alle unge gratis psykologhjælp

3. juni 2015 08:20 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
SF vil give alle unge gratis psykologhjælp
-Arkiv- SE RITZAU EL: Fløj-alliance om dagpenge lægger presset på Thorning. BV.: SF arbejder på at visualisere deres valg "For SF hedder hovedpersonerne Sophie, Dorte og Leo. Det er deres fremtid, vi ønsker at investere i, når vi siger, at vi ønsker et bedre dagpengesystem, bedre forhold for børn i vuggestuer og børnehaver og for en hverdag med rent drikkevand og uden skadelig kemi. " Pia Olsen Dyhr skal have taget billeder med valgets hovedpersoner i The Lab på Østerbro, hvor hun også har tid til en snak med de forskellige personer.

– I dag er mindstebetalingen for at gå til psykolog 350 kroner i timen – også for unge. Og det er de færreste unge, der har en økonomi til at betale det, siger Pia Olsen Dyhr (SF). Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Flere unge mennesker oplever psykiske problemer, og derfor ønsker SF nu at tilbyde gratis psykologhjælp til alle unge mellem 16 og 24 år.

»Vi kan se, at det er de 16-24-årige, der har den helt store udfordring med, at der ikke er nok psykologer til rådighed. De oplever et stigende pres i hverdagen med enormt mange forventninger til, hvad de kan og ikke kan, og der mangler simpelthen psykologer til dem,« siger partiformand Pia Olsen Dyhr (SF).

Udspillet fra SF kommer en uge inde i valgkampen, og ifølge Pia Olsen Dyhr er der et stort behov for, at der sættes ind tidligt, »inden de unge bliver rigtig syge«.

»Hver tredje af de unge føler sig deprimeret eller nedtrykt i hverdagen, og hver fjerde er påvirket af angst, uro og nervøsitet. Tallene er stigende i forhold til det, vi har set tidligere, og det er vi nødt til at tage alvorligt,« siger hun og henviser til en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse om børn og unge mentale helbred fra 2014.

SF vil sikre psykologhjælpen ved permanent at afsætte 100 millioner kroner årligt til området. Pengene skal fordeles mellem landets 98 kommuner og skal tages fra de milliarder, som regeringen allerede har reserveret til sundhedsområdet, er Pia Olsen Dyhrs tanke.

SF anbefaler, at kommunerne hver især bruger pengene på at ansætte en psykolog, så kommunen selv kan håndtere henvisningerne og altid have en psykolog ved hånden. En ordning, som blandt andet Køge Kommune allerede selv har sat i søen.

Kommunerne er i dag forpligtet til at tilbyde psykologhjælp til børn og unge under 18 år, men det ender ifølge Pia Olsen Dyhr alt for ofte med gruppeforløb og rådgivningssamtaler og ikke rigtig psykologhjælp. Desuden kræver det en henvisning fra egen læge, og så skal de unge selv have penge op af lommen.

»I dag er mindstebetalingen for at gå til psykolog 350 kroner i timen – også for unge. Og det er de færreste unge, der har en økonomi til at betale det,« siger Pia Olsen Dyhr.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu