ANNONCE

Siden i går: Politiet jagter disse bilister

10. marts 2020 06:03 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det kan koste dig dyrt at møde dem.

Husker du selen? Hos Politiet mener man ikke, at det er noget alle gør. Derfor er færdselsbetjente over hele Europa i denne uge på udkig efter bilister, der “glemmer” selen og andet sikkerhedsudstyr under kørslen. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Nu er det ikke fordi, du altid, som i altid, skal have sele på, hvis du sidder i en bil. Som Newsbreak.dk tidligere har fortalt, kan du godt køre rundt på en parkeringsplads uden sele, men rammer du først en rigtig vej, ja så skal selen på.

Artiklen fortsætter under videoen

Rigspolitiet skriver i pressemeddelelsen, at sikkerhedsselen er et effektivt værn mod at komme til skade, eller dø, i trafikulykker. Faktisk reducerer brugen af sikkerhedssele risikoen for at dø i en trafikulykke med 50%.

”Man skal være opmærksom på, at de store fremskridt, som bilproducenterne gør i forhold til bilernes meget høje sikkerhedsniveau, med eksempelvis airbags mv. ikke har den store effekt, hvis ikke man anvender sikkerhedssele. Derudover skal føreren være notere sig, at han eller hun er ansvarlig for, at børn ligeledes er fastspændt under kørslen, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i pressemeddelelsen.

Han fortæller, at det ikke kun er dig selv, du bringer i fare, hvis du ikke har sele på under kørslen. Det kan også gå ud over andre.

– Det kan også være farligt for ens medpassagerer, da man helt automatisk vil blive kastet rundt i kabinen, når uheldet sker, siger Christian Berthelsen.

Rigspolitiet oplyser, at 13070 bilister i 2019 blev sigtet for ikke at have sele på.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu