ANNONCE

Sikke en fangst: Op kom en panserværnsraket

29. april 2021 12:22 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Det var garanteret et usædvanligt syn for den 25-årige mand, da han så, hvad han havde fanget

Sikke en fangst: Op kom en panserværnsraket
En 25-årig fisker har fanget en panserværnsraket, som EOD tog sig af. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 25-årig mand havde sikkert håbet på en god fangst, da han var ude for at fiske med magnet onsdag eftermiddag ved Kobberdamsvej i Hellebæk.

Men han havde nok ikke lige regnet med at fange en vaskeægte panserværnsraket med magneten.

Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Ikke desto mindre var det, hvad den unge fisker fra Hørsholm fiskede op af vandet klokken 13.43.

EOD bortskaffede raketten

Ammunitionsrydningstjenesten EOD blev sendt til stedet for at tage sig af den bemærkelsesværdige fangst.

De sørgede for at få bortskaffet raketten, der viste sig at være en øvelsesraket, på sikker vis.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu