Vil du købe en sikker bil går du ikke helt galt i byen med en af disse biler

20. marts 2018 13:03 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Man kan definere en sikker bil på mange måder, men ifølge FDM gør man sig selv en tjeneste ved at skele til det antal stjerner, Euro NCAP tildeler biler efter endt undersøgelse. Mød seks topscorere i artiklen her.

Hvis man skal købe ny bil, kan man lige så godt købe en sikker bil. Men hvordan ved man, at en bil er sikker? En måde kan være at se efter det antal stjerner, bilen har fået hos Euro NCAP. FDM skriver, at Euro NCAP tester biler for at få bilproducenter til at overgå de minimumskrav, der i dag stilles til biler, før de kan sælges.

Euro NCAP har siden 1997 testet biler, og vil man købe en sikker bil, kan man skele til de undersøgelser, Euro NCAP har foretaget af den bil, man overvejer at købe. Biler, testet hos Euro NCAP, får et vist antal stjerner efter endt undersøgelse.

Der gives mellem en og fem stjerner, og hvor et-stjernede biler kun tilbyder minimal beskyttelse af blandt andet de personer, der sidder i bilen, giver de fem-stjernede biler en hel anden sikker oplevelse. De fem stjerner gives til biler, der beskytter godt ved ulykker, og som er udstyret med teknologi, der skal forhindre en ulykke i at opstå, før det er for sent.

Spar penge på en sikker bil

FDM skriver, at 62 biler blev testet hos Euro NCAP i 2017. De 44 af dem fik fem ud af fem mulige stjerner, og ifølge FDM betyder det faktisk, at prisen på netop de biler bliver reduceret med mellem 6800 og 12.000 kroner, hvis man overvejer at købe en af dem.

Du kan i galleriet til denne artikel se ikke bare én sikker bil men derimod de seks biler, der fik de højeste karakterer af Euro NCAP. Flere forskellige mærker kan prale af at være med på listen, men fælles for bilerne er, at der er tale om modeller, der generelt er et hit hos danske kunder i forvejen.

– Som i resten af Europa er SUV og de højbenede crossover-modeller også et hit blandt danskerne. Derfor er listen også interessant læsning for danske bilkøbere. Den viser nemlig, at der er et meget højt sikkerhedsniveau i nogle af de mest populære og solgte biler herhjemme,  siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen, til Fdm.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu