ANNONCE

Skal være far igen

7. januar 2021 06:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Det har ikke været smertefrit at nå dertil, fortæller kendisfrisøren til Se og Hør.

Skal være far igen
Dennis Knudsen har kæmpet bravt for at blive far. Før han fik sønnen Lucas, havde han prøvet lykken med seks forskellige danske kvinder, hvor det af den ene eller anden årsag mislykkedes. Det har han tidligere fortalt til BT. (Arkivfoto) - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Seks forskellige kvinder og tyve års frustrationer.

Det var ifølge kendisfrisøren Dennis Knudsen forhistorien, da han omsider kunne juble over at blive far til sønnen Lucas ved hjælp af en amerikansk rugemor i 2019.

Og nu tør den 57-årige stylist godt at råbe højt om en ny babylykke, for han venter nemlig sit andet barn, som efter planen kommer til verden til maj.

Det bekræfter Dennis Knudsen over for Se og Hør.

– Jeg har selv været med til at bestemme kønnet, og det bliver en dreng igen. Man skal tage stilling, inden ægget bliver lagt op, og hvis jeg ikke gjorde det, ville lægen gøre det, forklarer han til ugebladet.

Ikke enebarn

Siden han blev far første gang, har Dennis Knudsen været opsat på, at sønnen Lucas ikke skulle være enebarn.

Det lykkedes faktisk at gøre rugemoren gravid igen. Men desværre gik barnet tabt efter tredje uge. Det skrev BT.

Men nu er rugemoren altså igen gravid, og denne gang er hun halvvejs i graviditeten, så Dennis Knudsen tør derfor godt at glæde sig til endnu en søn på matriklen.

Biologisk storebror

Der er igen benyttet den samme ægdonor og Dennis Knudsens egen sæd. Og det betyder altså, at sønnen Lucas, som snart fylder to år, skal være biologisk storebror.

Det er Dennis Knudsens håb, at de to drenge kan få meget glæde af hinanden og forhåbentlig også dele nogle interesser, siger han til Se og Hør.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu