ANNONCE

Skal vi også frygte fugleinfluenzaen?

20. november 2020 13:53 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Både ja og nej.

Skal vi også frygte fugleinfluenzaen?
Som om det ikke er nok med coronavirus, skal vi også bøvle med fugleinfluenza. Foto: SSI

For kort tid siden blev fjerkræbesætningen på en østjysk gård slået ned på grund af smitte med fugleinfluenza, der foruden coronavirus, også er i udbrud for tiden.

Det er første gang siden 2016, der er fundet fugleinfluenza i en dansk fjerkræbesætning. Tidligere i november er influenzaen også fundet i flere vilde fugle.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er tale om en fugleinfluenza type A af undertypen H5N8. Derudover har der også været et enkelt fund af undertypen H5N5 i en vandrefalk. Begge er dog typer, som udelukkende holder sig til fugle, skriver SSI i en pressemeddelelse.

– Derfor vurderer vi ikke, at det er sandsynligt, at mennesker kan blive smittet med de pågældende fugleinfluenzavirus, som man også har fundet tilfælde af i flere andre lande i Europa, siger afsnitsleder Ramona Trebbién fra SSI.

Nedenstående er uddrag fra en tidligere artikel, Newsbreak.dk har udgivet om fugleinfluenza.

Kan mutere

Ifølge Fødevarestyrelsen var der i august 2016 udbrud i en nordjysk besætning og i juli 2016 udbrud i en fynsk besætning. Begge gange af den, der kaldes for den ‘lavpatogene’ slags, hvor H5N8 tilhører den højpatogene.

– Men den lavpatogene af slagsen kan mutere og blive til den højpatogene, der har en dødelighed på over 90 procent, har Stig Mellergaard, souschef i kontoret for dyresundhed i Fødevarestyrelsen, tidligere fortalt til Newsbreak.dk..

Højpatogen betyder, at den er meget mere smitsom. Det betyder også, at besætninger, der er smittet med en lavpatogen fugleinfluenza bliver slået ned.

Kan drille øjnene

Fugleinfluenza er som nævnt i udgangspunktet ikke farlig for mennesker, men det betyder ikke, at den ikke godt kan få stor betydning for os.

– Det kan give lidt øjebetændelse og der var en dyrlæge i Holland, der døde, siger Stig Mellergaard.

Samtidig var det en blanding mellem menneskelig influenza og fugleinfluenza var det, der omkring første verdenskrig førte til “Den spanske syge”, siger kontorchefen. Den slog mere end 50 millioner mennesker ihjel, heraf 14.000 danskere.

Stig Mellergaard oplyser endvidere, at stort set alle menneskelige influenza-former stammer fra Asien – især Sydøstasien. Fødevarestyrelsen har nogle helt konkrete råd til folk med fjekræhold.

Rådene er blandt andre:

•Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning. Der sikrer, at større vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der er beregnet til dit fjerkræ. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel.

•Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke få vand fra overfladevandreservoirer – herunder opsamlet regnvand.

•Udendørsbassiner, som dit fjerkræ eller dine fugle har adgang til, skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.

– De vilde fugle bryder sig nemlig ikke om tag, siger Stig Mellergaard.

Du kan læse meget mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Rør dem ikke

Hvis du finder flere døde fugle på samme sted, beder Fødevarestyrelsen dig om i første omgang at lade dem ligge og hurtigst muligt tage kontakt til styrelsen på telefon 72 27 69 00.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu