ANNONCE

Skelet identificeret

18. december 2020 15:32 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Det er nu lykkedes politiet at identificere den person, der blev fundet død 12. december.

Skelet identificeret
Billedet stammer fra en af de mange eftersøgninger. Foto: Presse-fotos.dk

Den døde person, der 12. december blev fundet død ved Præstø, er nu identificeret, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse fredag eftermiddag. Liget blev fundet i et naturområde ved Mønvej nær Tubæk Å.

Kvinden har givet ligget der længe. Efter en række retsmedicinske undersøgelser er det nemlig lykkedes at fastslå identiteten. Der er tale om 85-årige Magnhild Hansen. Hun har været savnet siden 15. juni.

Da forlod hun sit hjem ved netop Mønvej iført korte bukser og sandaler, og hun blev ikke længe herefter meldt savnet. Trods flere store indsatser og eftersøgninger lykkedes det altså ikke i løbet af sommeren at finde kvinden.

Tidligt sendte politiets hundeleder Flemming Hansen flere hunde ind i eftersøgningen, og der blev desuden brugt droner og helikoptere ved indsatsen for at finde den savnede kvinde. Det lykkedes altså ikke.

En jæger, der skulle på jagt, fandt et skelet i området og kontaktede politiet, der rykkede ud. At der ifølge politiet var tale om et skelet, understreger også, at kvinden har ligger der længe.

Efter politiets opfattelse ligger der ikke en forbrydelse bag den 85-åriges forsvinden. De pårørende er underrettet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu