Glædelig valentinsdag: Sådan bliver du skilt

14. februar 2020 08:53 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Ny lovgivning har ført til et markant fald i ansøgninger om skilsmisse.

Glædelig valentinsdag: Sådan bliver du skilt
Nu lovgivning har ført til, at færre søger skilsmisse. Foto: Scanpix

Den 14. februar, Valentinsdag, er for rigtigt mange kendt som kærlighedens dag. Men i dagens Danmark er nu engang sådan, at mange forhold ender i en skilsmisse.

Så dét kigger vi på Newsbreak.dk nærmere på i dag.

Artiklen fortsætter under videoen

For ikke nok med, at en skilsmisse er en privat sag med store konsekvenser for de enkelte par, så er det også et gennemlovgivet område.

Det kom tydeligt til udtryk, da et flertal i folketinget 1. april 2019 indførte en såkaldt “tænkepause”, så par med børn fremover skal vente tre måneder for at få deres skilsmisse bekræftet:

– Det er ikke parterapi, men handler om, hvordan man afklarer situationen og takler børnenes reaktioner, forklarede Kirsten Rosenkilde Olsen, rådgiver i Familiehuset da.

Hvor mange bliver skilt?

Danmarks Statistiks seneste tal for skilsmisser viser, at den nye lovgivning har medført et markant fald i skilsmisser.

På et enkelt år, fra 2018 til 2019, er skilsmisseprocenten således faldet fra 46,5 procent til 35,4 procent.

Dermed ender færre ægteskaber procentvis i en skilsmisse nu, end i al den tid Danmarks Statistik har ført statistik på området.  Det er siden 1986.

Der var i alt 10.454 skilsmisser i Danmark i 2019.

Hvorfor bliver folk skilt?

Alt for Damerne har tidligere spurgt om række eksperter om det samme.

Foruden utroskab – og frygten for det – som altid vil være en årsag til skilsmisse, nævnes også en række årsager, der kan “forebygges”.

Dårligt sexliv, ulige arbejdsfordelinger og kommunikationsproblemer. De er alle store årsager.

Hvordan bliver man skilt?

Det gør man simpelthen på computeren.

Man skal – sammen med sin ægtefælle – udfylde en ansøgning om skilsmisse og sende den til Familieretshuset, det tidligere Statsforvaltningen.

Herefter kan man komme til møde i Familieretshuset og tale om sagerne.

Hvor lang tid tager det at blive skilt?

Hvis man er enige om det og ikke har børn, kan man blive skilt fra den ene dag til den.

Er man ikke enige om det, skal man separeres først.

Det skal man være i mindst seks måneder, før skilsmissen kan føres ud i livet.

Derudover er der naturligvis den nyligt indførte “tænkepause” for par med børn. Den varer tre måneder og indeholder også et digitalt forløb.

Hvad koster en skilsmisse?

En skilsmisse koster i 2020 650 kroner at få behandlet.

Hvis der derudover skal holdes vilkårsforhandling i Familieretshuset koster det yderligere 1630 kroner.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu