ANNONCE

Skodder smøg og stikker ild i hele huset

25. februar 2021 11:26 | Af: Claus Jessen, cj@newsbreak.dk

Flammerne fik hurtigt fat og huset var overtændt, da politiet ankom

Skodder smøg og stikker ild i hele huset
Eli Rasmussen var gået ud på terrassen for at ryge. Foto: Presse-foto.dk

Det gik helt og aldeles galt for en ryger på Thurø, som onsdag skoddede sin cigaret.

Det hele endte nemlig med, at der gik ild i hele huset.

Fyens Politi beretter, at manden var gået ud på en overdækket træterrasse for at ryge.

– Her skoddede han  sin cigaret i en spand med blomsteraffald, lyder det fra Fyns Politi.

Bredte sig ind i huset

Spanden stod under en overdækket træterrasse, hvor der også stod en masse plastickasser med diverse indhold.

– Kort efter opdagede han og hans hustru, at spanden stod i flammer, oplyser Fyns Politi.

Manden forsøgte at slukke ilden. Men flammerne fik hurtigt fat i trækonstruktionen og bevægede sig ind i huset.

Huset var da også helt overtændt ved politiets ankomst.

Ingen kom til skade under branden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu