ANNONCE

Skoler skal holde øje med børn og unge efter terrorangreb

5. november 2020 12:18 | Af: Newsbreak.dk

Skoler og ungdomsuddannelser skal være ekstra opmærksomme de næste to uger.

Skoler skal holde øje med børn og unge efter terrorangreb
Nu beder Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og andre myndigheder at holde øje med, om børn og unge udviser radikaliseret adfærd. Arkivfoto: Scanpix.

Citathistorie: DR

Nervøsiteten stiger på skoler og ungdomsuddannelser efter drabet på en skolelærer i Paris.

Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og andre myndigheder herhjemme har derfor sendt et brev ud til alle kommuner, hvor de beder om en ekstra opmærksomhed på børn og unge de næste 14 dage.

Det betyder, at særligt undervisere og andre kommunale ansatte skal henvende sig til politiet, hvis de bliver udsat for trusler. Uanset om de tror, at truslen er reel eller ej.

Det skriver DR Fyn på DR.dk.

– Alle dem, der har med børn og unge at gøre, skal være obs på, om nogle af deres elever viser tegn på radikalisering, fortæller politiinspektør Claus Birkelyng fra Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, NFC.

Godt med opmærksomhed

En af dem, som skal holde et ekstra vågent øje med sine elever, er Jan Andersen. Han er skolelærer på Rosengårdsskolen i Odense, og han er glad for, at myndighederne træder til.

– Det er altid godt med en opmærksomhed, og det kommer ind i en hverdag, hvor vi forsøger at få alle elever ind i fællesskabet, fortæller Jan Andersen til DR Fyn og fortsætter:

– Det gør altid indtryk på mig, når tragiske hændelser sker for skolelærere. Det er min profession. Så du vender selvfølgelig lige dit job i hovedet en ekstra gang, fortæller Jan Andersen.

Myndighederne vurderer efter de næste 14 dage med skærpet opmærksomhed, om perioden skal forlænges.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu