ANNONCE

Skræmmende tal: Så mange har stadig mén

18. juli 2020 09:29 | Af: Newsbreak.dk

Et år efter storebæltsulykken lider mange overlevende passagerer af ptsd, depression og angst, viser ny undersøgelse

Citathistorie: Kristeligt Dagblad.

Da et DSB-lyntog den 2. januar 2019 forulykkede på Storebæltsbroen, kostede det otte mennesker livet.

Nu viser en helt ny undersøgelse fra videnscenter for psykotraumatologi på Syddansk Universitet, at der blandt de overlevende passagerer godt et år efter ulykken også er en betydelig del, der slås med ptsd, depression og angst.

Ifølge undersøgelsen har en femtedel symptomer, der lever op til diagnosekravene for ptsd, mens 13 procent blot mangler ét symptom for at få diagnosen. En femtedel lever op til depressionsdiagnosen, og for angst gælder det 10 procent. Omfanget af lidelserne er uændret, siden den første undersøgelse af passagerne blev lavet efter fem måneder. 51 af de i alt 131 passagerer har deltaget i undersøgelsen.

Professor på Syddansk Universitet Ask Elklit, medforfatter til rapporten ”Passagerreaktioner ved togulykken på Storebæltsbroen den 2. januar 2019”, kalder tallene ”meget høje”.

– Jeg havde forventet, de lå noget lavere. Noget af forklaringen kan være, at hovedparten af passagerene var pendlere, som stadig kører med tog og på den måde stadig føler sig udsatte. Men når så stor en andel har det så dårligt så lang tid efter, ser jeg det som tegn på, at mange ikke har fået den hjælp, de bør have, siger han til Kristeligt Dagblad.

Kritiserer manglende hjælp

Ifølge Berith Bro, psykolog og formand for Selskab for Psykotraumatologi, er antallet af ptsd-, depressions- og angstramte ”beskæmmende højt”. Hun kritiserer, at der ikke er en opsøgende instans, der følger op på de involveredes psykiske tilstand i tiden efter ulykken.

– Vi bør være opmærksomme langt ud over den akutte indsats. Vi ved, at der er folk, der 10 år efter et traume stadig har behov for hjælp. Regionerne har ansvaret for den opfølgende indsats, men som det er i dag, er den ikke opsøgende, siger hun.

Men man kan efter en traumatiserende ulykke få tildelt psykologhjælp via sygesikringsordningen.

Spørgsmål: Kan folk ikke blot benytte sig af den mulighed?

– Mange ved ikke, hvordan de finder den rigtige psykolog. Det er nødt til at være en, der er vant til at arbejde med traumatiserede mennesker. Folk ved desuden ikke altid, hvornår de bør opsøge hjælp for deres symptomer, siger Berith Bro.

Formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen (S), er trist, men ikke overrasket over, at så mange efter storebæltsulykken har langvarige psykiske problemer.

Hun understreger, at medarbejderne i sundhedssystemet allerede yder en god indsats, men anerkender også, at den kan blive endnu bedre.

”Rapporten viser, at det er vigtigt med en opfølgende behandling af dem, der udvikler psykiske lidelser som efter­reaktion på oplevelsen. Det er bestemt noget, vi i sundhedsvæsenet skal være klar til at lære af, og både praktiserende læger, psykiatri og kommune skal blive bedre til at være mere opsøgende og sikre en god overgang fra den tidlige indsats til den opfølgende psykiatriske behandling,” skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu