Skudt i hovedet af politiet: Klar til at møde i retten

9. august 2019 19:44 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Blev fredag officielt fremstillet.

Den mand, der er sigtet for i juli at have skudt en betjent på Tåsinge, skal sidde varetægtsfængslet indtil begyndelsen af september. Det besluttede en dommer fredag ved Retten i Svendborg, skriver TV2 Fyn.

Se video hos Local Eyes.

Manden var som sådan allerede varetægtsfængslet. Det skete allerede den 31. juli, men foregik in absentia – det vil sige manden ikke var til stede. Ikke overraskende.

I stedet var han nemlig indlagt på Odense Universitetshospital. Det skyldes, at politiet til sidst ikke så anden udvej på en tilspidset situation end at skyde manden.

Det foregik med en såkaldt finskytte, der på 150 meters afstand ramte manden i hovedet, har Ekstra Bladet tidligere afsløret. Nu skriver TV2 Fyn, at manden – en 53-årig – ganske rigtigt blev ramt i hovedet. Faktisk har han fået skudt det meste af sin underkæbe af.

Manden modtager stadig behandling for de skudskader, han fik, og derfor fængsles han i surrogat. Det betyder, at han ikke som normalt skal sidde i eksempelvis et arresthus, men at han i stedet fortsat opholder sig andetsteds – her hospitalet.

Det formodes, at årsagen til den vanvittige situation er, at mandens kone havde meddelt ham, hun ville skilles.

Rask nok

Da manden blev vurderet rask nok til et retsmøde, var grundlovsforhøret planlagt fredag, fordi retsmæssige omstændigheder gør, at han hurtigst muligt skal stilles for en dommer, når helbredet er til det.

Sigtede mødte op sengeliggende i en hospitalsseng som følge af sine kvæstelser. Gennem sin advokat lod han dommeren forstå, at han nægtede sig skyldig i sigtelsen for drabsforsøg.

Samtidig nægtede han også at have truet to mænd (konens søn og dennes kammerat), der var på mandens ejendom. De flygtede på et tidspunkt, ifølge politiet, og ved den forbindelse skal han have skudt efter dem.

Det førte til den voldsomme politiaktion, fordi manden forskansede sig i sit hjem ved Bjerreby på Tåsinge. Det i den forbindelse, en betjent pludselig blev skudt. Han overlever.

Ikke længe efter blev den 53-årige skudt af politiet. Det skud efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), bekræftede DUP på sin hjemmeside.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev tirsdag den 30. juli 2019 kl. 17.03 underrettet af Fyns Politi om, at en mand kort forinden under en politiforretning på Tåsinge var kommet alvorligt til skade. Endvidere blev en polititjenestemand såret ved politiforretningen“, skrev DUP.

Fyns Politi har oplyst til Newsbreak.dk, at at de ikke har yderligere oplysninger i sagen og henviser til Politiklagemyndigheden.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu