Skuespiller død efter at være blevet ramt af bil

15. maj 2019 16:25 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En amerikansk skuespiller er død efter at være blevet ramt af en bil.

Skuespiller død efter at være blevet ramt af bil
En amerikansk skuespiller er død. ModelFoto: Scanpix

Den amerikanske skuespiller Isaac Kappy, 42, er død efter at være blevet påkørt af en bil, skriver amerikanske medier som eksempelvis People Magazine. Den 42-årige skuespillers død efterforskes som et selvmord.

Inden bilen ramte ham et sted langs motorvejen interstate 40 i Arizona skal han have kastet sig ud fra en bro over vejen. Kappy døde på stedet, fremgår det af amerikanske medier. People.com har fået fat i den officielle erklæring fra politiet.

Heri står, at betjente blev kaldt til stedet den 13. maj klokken knap halv otte om morgenen lokal tid.

I et mystisk opslag på Instagram, som Kappy – kendt fra mindre roller i film som Thor og Terminator Salvation – offentliggjorde et par dage før sin død kan det læses, at han næppe var et godt sted i sit liv.

“Jeg troede, jeg var en god fyr, men jeg har ikke været en god mand. I virkeligheden har jeg gennem hele mit liv faktisk været en rigt slet fyr”, skriver han blandt andet, inden han også skriver undskyld til sine venner.

En af dem er for eksempel Michael Jacksons datter Paris, som i 2018 har beskyldt skuespilleren for at tage kvælertag på hende til en fest, de begge deltog i.

Har du selv dårlige tanker, så kontakt Livslinien til en rådgivende og anonym samtale på telefonnummer 70 201 201.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu