ANNONCE

Advarsel: Viral trend kan slå ihjel

5. marts 2020 12:47 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Der advares mod udfordingen "skull breaker challenge"

Har du hørt om “skull breaker challenge”? Nej? Nå, men det har dit barn givetvis.

Det er nemlig en farlig udfordring, der er gået viral på det sociale medie TikTok.

Skull breaker challenge går i al sin enkelthed ud på, at man stiller sig midt mellem to kammerater og hopper. Mens man hopper, fejer kammeraterne – uden ens vidende – benene væk under én, så man lander vandret på jorden.

Og skull breaker challenge er nøjagtigt lige så farlig, som den er dum.

Teenagere anholdt efter skull breaker challenge sender kammerat på hospitalet

Det beviser en sag fra Cherry Hill i New Jersey i USA ganske klart.

Det skriver CBS News.

Her er to 13-årige blevet anholdt, efter de udførte en skull breaker challenge med deres klassekammerat.

Klassekammeraten endte på hospitalet med en lukket hovedskade og en hjernerystelse, der førte et anfald med sig.

Advarer flere steder

Skoler og politi flere steder i USA advarer nu om skull breaker challenge.

Blandt andet i Baltimore, hvor der også er rapporteret om flere sager med den dødsensfarlige udfordring:

– I bedste fald får du blå mærker. I værste fald kan du dø, siger Richard Lebow, der er læge på skadestuen på Medstar Union Memorial Hospital i Baltimore således til CBS News.

TikTok under luppen

Skull breaker challenge er ikke den første sag, der bringer TikTok i modvind.

TikTok har over en halv milliard brugere på verdensplan og bliver brugt af op mod 200.000 unge ned til ti år i Danmark. I appen kan man blandt andet mime til sange, man selv vælger, og dele dem.

Konceptet er, at brugeren vælger et stykke musik, som vedkommende så mimer til og filmer sig selv. Videoen kan efterfølgende deles med en gruppe venner – eller på etablerede medier som Instagram eller Facebook.

Men appen har mødt kritik for flere forhold. Blandt andet er TikTok i USA under mistanke for at dele data om brugerne med den kinesiske regering. TikTok er kinesisk ejet.

Appen er desuden blevet forbudt i Indien, efter at den er blevet sat i forbindelse med pædofili og udbredelsen af pornografisk materiale.

Skull breaker challenge er altså ikke det første, der bringer appen i modvind.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu