ANNONCE

Skyderier eskalerer vildt i metropol

5. august 2020 22:12 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Kun syv ud af New Yorks i alt 77 politidistrikter har i år været forskånet for skudepisoder.

Skyderier eskalerer vildt i metropol
Vold, der ikluderer skyderier, er steget eksplosivt i New York. Lørdag rundede byen det samlede antal episoder, for hele 2019. Kun syv af metropolens ialt 77 politidistrikter har været forskånet for skudepisoder i indeværende år. Foto: Scanpix/REUTERS/Brenda McDermid

Den amerikanske storby New York rundede lørdag den 1. august en ikke særligt flatterende milepæl. Her registrerede politiet skyderi nummer 777 alene i år. Dermed har man passeret det samlede antal episoder fra hele 2019. På blot syv måneder!

Ifølge New York Post er der tale om en stigning på ikke mindre end 75 procent og med til historien hører, at det med ganske få undtagelser er i hele metropolen, voldsomhederne finder sted.

Byen er opdelt i 77 forskellige politidistrikter og blot syv af disse er hidtil gået fri. Et par af dem er forretnings-kvarterer og de øvrige bebos udelukkende af velhavere.

“Det er områder, hvor der i bund og grund ikke eksisterer nogen form for kriminalitet og som i politikredse kaldes for ‘Daddy boy’ områder,” forklarer en kilde til New York Post.

En assisterende professor på John Jay College og ekspert i vold, der inkluderer skydevåben, fortæller, at alle data viser, problemerne heldigvis holder sig indenfor de områder, hvor det i forvejen er et kendt fænomen.

“Det er til gengæld blevet værre i disse områder,”forklarer eksperten, der har en fortid som analytiker hos New York Police Department.

Han siger også, at såfremt man skal komme med noget positivt omkring situationen, så er det, at den væbnede vold tilsyneladende ikke breder sig til traditionelt, fredelige bydele.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu