ANNONCE

Skylder 552.000 kroner væk: Er glad for gifler

20. oktober 2020 12:20 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

I aftenens afsnit af Luksusfælden skal Nicki træffe nogle hårde valg.

Skylder 552.000 kroner væk: Er glad for gifler
Nicki er så glad for kanelgifler, at det går ud over hans økonomi. Foto: Nent Group.

I aftenens afsnit af Luksusfælden er eksperterne Jan Swyrtz og Kenneth Hansen i Brøndby, hvor 27-årige Nicki , pædagogmedhjælper og glødende Brøndby-fan har brug for hjælp.

Han har mistet overblikket over sin økonomi, og det seneste år har hans mor overført beløb efter beløb til sin søn i den tro, at pengene gik til hjælp med at betale husleje og til at få enderne til at mødes for Nicki og sine børn.

Det er dog ikke helt det, der er tilfældet, og moderen Tove gør store øjne, da hun først opdager, at hun i løbet af et år har overført 34500 kroner til Nicki , og at pengene i øvrigt er gået til alt muligt andet end livsnødvendige udgifter, såsom pizza, sodavand og kanelgifler.

For at illustrere over for Nicki , hvad han bruger sine penge på, slæber eksperterne den ene ramme sodavand efter den anden ind i Nickis stue, sammen med de pizzaer, cigaretter, det slik og de gifler, Nicki bruger penge på hver eneste måned.

Skylder 552.000 kroner væk

Både Tove og Nicki virker helt chokerede, da det viser sig, at Nicki har opbygget en gæld på 552.000 kroner, som han ikke rigtigt betaler af på. Regningerne ryger i skuffen, og det depositum på 10000 kroner, han har modtaget af en lejer, der bor hos ham, er i øvrigt blevet brugt.

– Det er uoverskueligt. Jeg har ikke ord for det, siger hans mor, da eksperterne har præsenteret dem for omfanget af Nickis problemer.

– Jeg havde slet ikke troet, det var så slemt mor, siger Nicki .

For Jan Swyrtz og Kenneth Hansen hober der sig derfor flere spørgsmål op. Kan Nicki gå fra at ryge halvanden pakke cigaretter om dagen til nul? Kan han droppe den daglige ration på mere end 6 Faxe Kondi-sodavand? Og er han villig til at sælge sin højtelskede Brøndby-trøje, båret af den tidligere Brøndby-spiller Thomas Kahlenberg?

Se med i aftenens udgave af Luksusfælden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu