ANNONCE

Slem brandulykke: To hastet på hospitalet

1. februar 2021 09:32 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

To personer blev reddet ud af brændende lejlighed - men de er svært forbrændte

Slem brandulykke: To hastet på hospitalet
I Måløv har politiet rykket ud til slem brandulykke. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

To personer er kommet alvorligt til skade efter en brand i en lejlighed i den københavnske forstad Måløv tæt ved Ballerup. Det skriver Vestegnens Politi på Twitter.

– Der er tale om en mand og en kvinde, siger vagtchef ved Vestegnens Politi, Morten Steen, til BT.

Manden og kvinden er reddet ud af lejligheden og hastet på hospitalet. De er begge ilde tilredt med både brand- og røgskader.

Politiet, som har været ude på stedet her til morgen, mener, at der er tale om en ulykke, men lejligheden skal undersøges nærmere.

Newsbreak.dk følger sagen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu