ANNONCE

Slik tilbagekaldes på grund af mandler

24. december 2020 08:34 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Fødevarestyrelsen advarer.

Firmaet ligger på Mandelalléen i Assens.

Og det er netop mandler, der er omdrejningspunket for en tilbagekaldelse fra Fødevarestyrelsen.

Det er juleaftensdag. En dag, hvor der – på den ene eller anden måde – er mandler fremme på mangt et køkkenbord.

De er også til stede i Noisette Dragée fra Summerbird. Desværre står der på varedeklarationen, den indeholder hasselnødder.

Det kan give problemer for de personer, der er allergiske over for mandler.

Derfor advarer Fødevarestyrelsen.

I galleriet over artiklen kan du se billeder af den omtalte varer. Den indeholder 100 gram og har en bedst før dato 20.07.21.

Den er solgt hos ‘specialhandlere’ landet over.

“Personer, der lider af allergi over for mandler, kan blive syge, hvis de spiser produktet”, advarer Fødevarestyrelsen, der også råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu