Slog mand ned bagfra: Voldsmand efterlyses

19. september 2019 10:24 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En 30-årig mand blev ramt af en knytnæve i baghovedet af en opfarende mand. Voldsmanden efterlyses nu.

Del:

Opdatering 15.42:

Manden har meldt sig selv.

Original artikel:

Den 27. juli omkring klokken 05.30 blev en 30-årig mand slået i baghovedet af en anden mand omkring en taxaholdeplads i Randers.

Østjyllands Politi efterlyser nu manden, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Voldelig og truende person

Den 30-årige mand bevægede sig lørdag tidlig morgen mod taxaholdepladserne i Trangstræde tæt ved Rutebilsstationen i Randers, da han møder en udfarende mand.

Manden beskrives som voldelig og truende.

Han råbte højt og hoppede rundt mellem de parkerede biler på parkeringspladsen.

Ramt i baghovedet

Den 30-årige mand forsøgte at tale den voldelige mand til ro, men det fungerede ikke.

Han besluttede sig derfor for at gå fra ham og fortsætte sin færd ned mod en taxa.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det var her, da han havde vendt sig for at gå, at han blev ramt af en knytnæve i baghovedet.

Taxachauffør gik imellem

En taxachauffør lægger sig efterfølgende imellem de to mænd.

Det får gerningsmanden til at flygte i retning mod Randers Bro.

Heldigvis var et vidne stået i nærheden af konflikten. Vidnet bemærker den aggressive mand, som filmer ham med mobiltelefonen, derfor kan politiet nu offentliggøre et billede af gerningsmanden.

Orange sweatshirt

Manden beskrives som værende dansk af udseende og spinkel til almindelig af bygning.

Han er mellem 20 og 30 år gammel, og mellem 175 og 180 centimeter høj.

Han har sort, kort hår og var lørdag iført en orange sweatshirt og cowboybukser.

Hvis du har oplysninger i sagen, skal du kontakte politiet på 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu