ANNONCE

Smittenyt: Det går den helt gale vej lige nu

6. september 2020 14:42 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Antal indlagte stiger til 27, da der har været 11 indlæggelser det seneste døgn. Yderligere 147 er smittede

Smittenyt: Det går den helt gale vej lige nu
Der har ikke været nogle coronarelaterende dødsfald det seneste døgn. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Scanpix

Yderligere 147 personer er registreret smittet med corona, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte stiger med 11 til 27 smittede.

Ud af de indlagte ligger 4 på intensivafdeling. Det er en stigning på én siden lørdag.

– Antallet af nye smittede er højt, og nu begynder antallet af indlagte også at stige. Det er en pil i den gale retning, siger formand for Lungeforeningen, Torben Mogensen om de seneste coronasmittetal.

Ifølge ham har smitten været nede i en dal og er nu på vej op igen, og noget tyder på, at det er efter åbningen af ungdomsuddannelserne, det er gået galt.

Antallet af personer der får hjælp til at trække vejret af en respirator, har ikke ændret sig og lyder derfor stadig på tre.

Elever sendes hjem

Flere af landets kommuner mærker de stigende smittetal. Det gælder for eksempel Herlev ved København.

Det har blandt andet resulteret i, at elever i kommunen er hjemsendt fra skole på grund af påvist smitte hos skolekammerater.

Der er ingen nye coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. Der har været 627 døde smittet med coronavirus i Danmark siden virusset kom til landet i slutningen af februar.

Siden fredag er yderligere 18.115 personer blevet testet for coronavirus.

Dermed er det samlede antal testede personer nået op på 1.835.618.

Det skal ses, i forhold til at der er blevet foretaget 2.679.679 prøver.

Forskellen mellem tallene skyldes, at en person være blevet testet flere gange.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu