ANNONCE

Denne gruppe er nu særligt udsat

5. marts 2021 15:10 | Af: Morten Hermansen, redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Antaller af smittede er siden i går steget med knap 100

Denne gruppe er nu særligt udsat
Nu bliver smittetallet opdateret. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

De seneste 24 timer er antallet af registrerede smittetilfælde steget med 614 i Danmark.

Samtidig er tre personer døde med Covid-19 det seneste døgn og endnu 27 er blevet indlagt.

Antallet af smittede patienter i respirator er faldet med to. I alt er 215 i dag indlagt med sygdommen.

Flest testede

Selvom antallet af smittede er højere end det var i går, så kan årsagen være, at mange har ladet sig teste. Det er nemlig det højeste antal PCR-testede på et døgn med 179.109 tests det seneste døgn. Det giver en positivprocent på 0,34, som den også var torsdag.

I går var antallet af 520 nye smittede, mens antallet af nye indlæggelser var 25 og fire personer mistede livet med Covid-19.

Smitte rammer skævt

På trods af den vedvarende lave positivprocent mener professor ved Syddansk Universitet og overlæge på Odense Universitetshospital Isik Somuncu Johansen, at der er grund til at se med bekymring på, hvordan smitten fordeler sig.

Som overlæge på infektionsmedicinsk afdeling i Odense kan hun mærke presset oven på udbruddet i bydelen Vollsmose.

– Dagens tal viser, at sociodemografiske faktorer spiller ind på smittetallene, siger hun.

Den kommune, som har det højeste incidenstal – altså den højeste koncentration af smittede i forhold til indbyggertallet – er fortsat Ishøj.

Derefter følger Fredensborg, Kolding, Vejle, Høje Taastrup, Glostrup og Herlev.

Fortsat en gruppe med stor risiko

Den nedgående tendens fortsætter for indlæggelserne, som har været tendensen siden starten af januar.

Siden epidemiens top er antallet af indlæggelser faldet med omkring tre fjerdedele.

Ifølge overlæge Isik Somuncu Johansen kan det være et udtryk for, at vaccinerne holder de ældste fra at blive indlagt. Desuden peger hun på, at det er de yngste, der nu i højere grad bliver smittet. De optager i mindre grad sengepladser på hospitalerne.

– Men der er fortsat en gruppe af folk på mellem 50 og 60 år, som har risiko for at blive indlagt. Som lider af overvægt, sukkersyge, for højt blodtryk og hjertesygdomme. Dem kommer vi stadig til at se blive indlagt på sigt, siger hun.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu