ANNONCE

Snart for sent: Dette havearbejde bør du klare nu

2. august 2020 09:17 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

August er sidste chance, hvis du vil nå at klippe din hæk for anden gang i år.

Hører du til en af de mange danskere, der har en hæk i haven, er det tid til at trække i arbejdstøjet.

August er nemlig sidste chance, hvis man skal nå at klippe hækken, inden efteråret sætter ind.

Ifølge Haveselskabet er det således en rigtig dårlig idé at klippe hækken, når det køligere efterårsvejr rammer.

“På det tidspunkt er hækken stadig i vækst, så efter klipningen vil den sætte nye, friske skud, der ikke kan nå at afmodne, inden frosten kommer. Det betyder, at hækken kan få frostskader,” skriver Haveselskabet.

Der gælder desuden en række regler for hækkeklipning, det er værd at skrive sig bag øret – og som man bør sørge for at overholde.

Dem kan du se i galleriet ovenfor.

Derfor er der regler for hækkeklipning: De kan skabe fare uden for din have

Viborg Stifts Folkeblad har talt med assistent i Trafik og Veje i Viborg Kommune, Anton Villadsen, der advarer:

– I værste fald må fodgængerne ud på vejen, og det kan være farligt. Specielt for børn, ældre med rollator eller dagplejemødre, der har dobbelt vogn og to små ved siden af, siger Anton Villadsen.

Regler for hækkeklipning er ellers ganske simple. Der skal være frit fire og en halv meter over vejbanen, og der skal være en meter fra hæk til asfalt. Derudover må hækken ikke gå ud over fliserne på fortovet.

Klik igennem galleriet øverst i artiklen for at læse flere regler for hækkeklipning.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu