ANNONCE

Snart vanker der bøder igen

12. april 2021 14:25 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Det er ved at være tid at finde de biblioteksbøger, der blev lånt før nedlukningen, frem igen

Snart vanker der bøder igen
Bibliotekerne har været lukkede siden december. Foto: Scanpix

Som led i genåbningen af Danmark åbner også landets biblioteker snart for fysisk fremmøde igen.

Det sker onsdag den 21. april.

På deres hjemmeside minder Københavns Biblioteker derfor om, at det også betyder, at der igen vanker bøder for for sent afleverede bøger.

Dette gælder i Københavns Kommune fra 3. maj.

Der findes ikke en samlet oversigt, over hvornår gebyrerne genoptages i samtlige kommuner, men et tjek på forskellige bibliotekers hjemmeside viser, at linjen lader til at følge Københavns eksempel.

Eksempelvis skriver Skanderborg Kommunes biblioteker:

“Der tilskrives ikke gebyrer på materialer som har haft afleveringsfrist under lukningen, men husk at aflevere senest 14 dage efter genåbningen, ellers vil der blive tilføjet et gebyr. Du kan dog stadig betale tidligere gebyrer via vores hjemmeside.”

Andre steder, eksempelvis i Aabenraa, er det kun en uge. Hold derfor øje med dit lokale biblioteks hjemmeside.

Bibliotekerne har været lukkede siden december, så det er ikke utænkeligt, at man har bøger liggende, man efterhånden har glemt alt om.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu