ANNONCE
– Bliv hjemme, hvis det er muligt.
Så klar er opfordringen til trafikanterne fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag.
Artiklen fortsætter under videoen
Kredsen er del af det område, som Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, lover snestorm i.
Se, hvor der loves snestorm, i galleriet over artiklen.
I store andre dele af landet loves der snefygning. Fra morgenstunden advarer Vejdirektoratet om risiko for sne- og isglatte veje i stort set hele landet.
Erik Hansen, vagthavende meteorolog hos DMI, siger til Newsbreak.dk, at der egentlig ikke vil falde voldsomme snemængder på kort tid:
– Men det bliver en langvarig affære, og det bliver ved med at blæse og fyge, siger han til Newsbreak.dk og fortsætter:
– Det gør det vanskeligt at holde vejene ryddet for sne, siger han.
I alt forventes der op til 30 centimeter sne i varslingsperioden, der startede tidligt tirsdag og varer ved frem til onsdag eftermiddag.
På Bornholm lyder meldingen fra morgenstunden, at vejene overordnet er farbare.
Flere biler er dog alligevel kørt fast i sneen:
Vintertjenesten oplyser til Bornholms Politi, at det overordnede vejnet er farbart og ryddet. Dog skal bilister være opmærksom på snefygning, og Tassevejen ved Hasle er spærret grundet fastkørte biler i sneen. #politidk
— Bornholms Politi (@BornholmsPoliti) February 9, 2021
ANNONCE