ANNONCE

Snestorm udskyder alle kampe

7. februar 2021 09:08 | Af: Ritzau Fokus

Holland er ramt af snestorm, og landets fodboldforbund har udsat alle søndagens fire kampe i Æresdivisionen

Myndighederne i Holland har bedt landets borgere om at blive inden døre søndag, da en snestorm har ramt landet.

Men de fodboldfans, som havde håbet på at kunne se topfodbold fra landets bedste fodboldrække i tv, må nøjes med at se fodbold fra andre ligaer.

Lørdag aften meddelte landets fodboldforbund, at søndagens fire kampe i Æresdivisionen var blevet udsat fordi der er udsigt til snestorm.

– Selv om der ikke er fans til kampene, er vi i tilfælde af ekstreme vejrforhold også nødt til at tænke på spillere og andre aktører, som skal deltage. Også banens beskaffenhed spiller en rolle, lyder det fra forbundet ifølge nyhedsbureauet AP.

Blandt de udsatte kampe var de forsvarende mestre fra Ajax’ hjemmekamp mod Utrecht og Feyenoords udekamp mod Groningen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu