ANNONCE

Snød for millioner: Vild bedragerisag for retten

22. januar 2020 16:24 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Godt 500 forhold er blevet afdækket i anklageskriftet i en stor bedragerisag, der skal for retten i februar.

Snød for millioner: Vild bedragerisag for retten
Seks mænd er tiltalt i en stor sag om bedrageri, der skal for retten i februar. Hovedmanden har alene svindlet for mere end seks millioner kroner. Foto: Scanpix/ modelfoto

Fra den 20. februar og 15 dage frem sidder seks mænd tiltalt i en stor sag om kreditbedrageri ved Retten i Viborg.

Anklageskriftet omfatter godt 500 forhold, som mændene formodes at stå bag, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter videoen

Købt på kredit

De seks mænd, der er rejst tiltale mod i den store bedragerisag kan se frem til en retssag, der skal køre over 15 retsdage.

Mændene er sigtede for med forskellige firmaer i en periode fra 2015 og 2018 at have købt materialer på kredit, på trods af at de har været klar over, at de ikke har kunnet betale deres leverandører og kreditgivere.

Flere millioner svindlet

Anklageskriftet i sagen afdækker godt 500 forhold om bedrageri.

Kreditbedrageriet endte i store millionsummer. Hovedmanden – en 54-årig – er alene tiltalt for bedrageri for mere end seks millioner kroner.

Påstand om fængselsstraf

Siden den 20. marts 2019 har den 54-årige hovedmand siddet varetægtsfængslet. Det blev vurderet, fordi der var risiko for, at han ville gentage bedrageriet, hvis han var på fri fod.

Men han er ikke alene om at have udsigt til en længere fængselsstraf, for anklageren vil nedlægge påstand om fængselsstraf i sagen, når den skal for retten.

Sagen begynder den 20. februar ved Retten i Viborg.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu