ANNONCE

Snød sig til luksus: Nu skal hun bag tremmer

10. maj 2019 16:01 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Anna Sorokin har svindlet sig til et liv i luksus, men der er ikke udsigt til mere luksus, for hun skal i fængsel.

Anna Sorokin har de seneste tre år snydt sig til at bo på luksushoteller, dyr ferie i Marokko og massive mængder penge. Nu er det søde liv slut for den 28-årige kvinde.

Hun er idømt til minimum fire år bag tremmer med et maximum på tolv i retten i New York, skriver Buzzfeed News.

Fup og fidus

Siden 2016 har Anna Sorokin udgivet sig for at være den velansete Anna Delvey, en tysk arving med 60 millioner dollars på kontoen, som kunne lokke hvad som helst ud af hvem som helst.

Hun har fuppet amerikanske banker for omtrent 275.000 dollars, en tidligere veninde for en 62.000 dollar rejse til Marokko og flere prominente luksushoteller, der lod hende overnatte i god tro om, at hun ville betale.

Arresteret

I 2017 stoppede eventyret for Anna Delvey, hvor hun blev arresteret. Efter to dages votering, fandt en jury hende skyldig i adskillige henseender af svig.

Mens hun ikke blev kendt skyldig i to henseender vedrørende forsøg på tyveri og i forbindelse med de 62.000 dollars, som hendes veninde betalte for deres fælles ferie.

Mode i retten

Selv om Anna Sorokins kendisfaktor i starten var opdigtet, har hun siden retssagen i New York faktisk blevet et kendt navn. Det er særligt hendes tilgang til mode, der har vakt opsigt.

Under retssagen holdt flere øje med, hvad Anna Sorokin havde på. Der blev også dedikeret en Instagram-profil til lige netop dette, som mere end 7000 fulgte.

Men den russisk-fødte svindler var da også så opmærksom på sit image, at hun til retssagen havde hyret en stylist til at varetage hendes.

Mulig serie

Svindlersagen er blevet dækket massivt i USA og har trukket flere overskrifter blandt amerikanske modemagasiner. Men interessen stopper ikke her.

Efter sigende har produceren Shonda Rhimes udtalt, at hun arbejder på en serie til Netflix om Anna Sorokin, mens skuespillerinden og instruktøren Lena Dunham laver en serie om hende til HBO.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu