ANNONCE
Jens Bagge oplyser på Facebook, at han med øjeblikkelig virkning trækker sig fra Socialdemokratiets hovedbestyrelse.
“Jeg er som person i pressen blevet sat i forbindelse med en advokatundersøgelse om krænkende adfærd”, skriver han i opslaget.
Bruddet med hovedbestyrelsen sker, efter at Ekstra Bladet har sat ham i forbindelse med en krænkelsessag.
“Grundlæggende er advokatundersøgelser af denne karakter omfattet af fortrolighed. Den fortrolighed rakte ikke”, skriver han videre
Ifølge Ekstra Bladet stammer sagen, fra dengang Jens Bagge var formand for Socialdemokratiets kreds i Faxe-Stevns.
Her skulle han have kommet med upassende seksuelle opfordringer til daværende folketingskandidat Tanja Larsson.
I de efterfølgende to år skulle han have udsat hende for psykisk chikane.
Udover sit opslag på Facebook, har Jens Bagge ikke yderligere kommentarer.
ANNONCE