ANNONCE

Denne sodavand smager helt forkert

31. juli 2020 14:02 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Bryggeriet Vestfyen kalder sodavand solgt i Coop-butikker tilbage, fordi gode bakterier ikke bør være der i.

Fødevarestyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at to specifikke partier af en sodavand solgt i Coops butikker over hele Danmark nu kaldes tilbage. Virksomheden, der kalder tilbage, er bryggeriet Vestfyen, der har produceret sodavanden.

Byggeridirektør Rasmus Damsted Hansen kalder det rigtig træls, fordi det er anden gang på kort tid, virksomheden har måttet kalde produkter tilbage. Heldigvis, hæfter han sig ved, er der ikke noget sundhedsskadeligt ved hindbær-sodavanden, der nu skal kaldes tilbage.

– Det handler udelukkende om, at produktet ikke er, som det skal være. Der er ikke noget farligt, men vi skal varetage kunder og virksomhed ordentlig og derfor overholder vi selvfølgelig gældende lov, siger han til Newsbreak.dk.

Smager forkert

Det produktet – Coop Hindbær Light i halvliters flaske – fejler er, at der er risiko for, at sodavandet indeholder mælkesyrebakterier. Det er en bakterie, der er kendt for at være gavnlig for tarmsystemet, hvor den i forvejen findes naturligt. Den skal bare ikke være i sodavand.

Når den så alligevel er det, har det givet det kedelige resultat, at indholdet smager på en anden måde, end det plejer, og det kan også lugte anderledes. Det gør det så ifølge fødevaremyndigheden uegnet til at indtage.

– Vi formoder, det er et konserveringsmiddel, der ikke er blevet opløst rigtigt, men produktet er sendt til ekstern analyse for at få det præcise svar, siger direktøren, der har modtaget en håndfuld klager fra forbrugere over den afvigende smag.

Produktet

Har du købt den specifikke sodavand, kan du returnere den til stedet, du har købt den og få pengene tilbage. Du kan også blot kassere den, men er der ingen afvigende smag eller lugt, er der sandsynligvis ikke noget galt. Mælkesyrebakterier vurderes således, at man ikke kan indtage for mange.

Der er tale om produktet:
COOP Hindbær Light
Nettoindhold: 0,5 liter
Bedst før-datoer: 16/12/2020 og 17/12/2020
EAN-stregkode: 700382591169

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu