ANNONCE

Søger fire julemillionærer: Hvor er i?

20. december 2020 15:37 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Fire danskere blev lørdag aften millionærer.

Søger fire julemillionærer: Hvor er i?
Danske Spil savner at høre fra fire nyslåede millionærer. Foto: Scanpix

Da der lørdag aften blev trukket tal i Lotto, kunne især to jyder trække lidt ekstra på smilebåndet, og søndag vågne op som medlemmer af millionærklubben i Lotto.

De ramte nemlig begge de syv magiske tal, og kan dermed kalde sig vindere af førstepræmien.

Den ene vinder havde købt sin kupon hos Spar Bjerringbro, mens den anden vinder, der bor i Skanderborg, spillede med sit PLUS-abonnement. De deler derfor førstepræmien, og kan se frem til at få 3.000.000 kr. hver ind på kontoen.

Man må i sandhed sige, at Skanderborg har været en heldig kommune i 2020. De har nemlig udklækket intet mindre end tre Lottomillionærer i år.

Millionærer uden rigtige

Julen bragte yderligere velsignet bud, i form af en milliongevinst, til to andre, heldige danskere. De vandt nemlig Millionærgarantien, hvor der hver uge trækkes lod om 2×1 million kroner blandt alle spillede rækker.

Den ene vinder havde købt sin kupon hos Folehavens Minimarked i Valby, mens den anden købte sin hos SuperBrugsen i Otterup, og kan derfor kalde sig millionær, som den fjerde Fynbo i år. Sidstnævnte havde desuden fire rigtige tal på en af rækkerne, og har derfor i alt vundet 1.000.050 kr.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderne – så få lige tjekket kuponen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu