ANNONCE

Søger særligt vidne i skudsag

5. februar 2021 16:33 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Politiet har løsladt en mand, de anholdt i forbindelse med sagen

Politiet har hele fredag været talstærkt til stede omkring Nykær i Brøndby, efter at der om morgenen blev affyret skud i området.

Anmeldelsen om skyderiet kom klokken 07.35. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Kort efter politiets udrykning blev en mand anholdt. Politiet undersøgte hans rolle i sagen, men klokken 15.15 melder Københavns Vestegns Politi på Twitter at manden er løsladt.

Nykær er en vej, der løber gennem Brøndby parallelt med Roskildevej. Der er en del boligblokke i området.

Ritzau Scanpix’ fotograf på stedet fortalte fredag morgen, at hele Nykær var blevet afspærret. Adskillige patruljebiler samt flere hundepatruljer ankom til stedet i løbet af formiddagen.

Fredag eftermiddag er politiet stadig i gang med at undersøge området.

Politiet vil gerne tale med vidner, der måtte have set eller hørt noget mistænkeligt i området fredag morgen.

Blandt andet vil man gerne tale med en mand i mørkt tøj, som omkring tidspunktet for anmeldelsen blev set cykle fra Nykær mod Brøndbyøstervej.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu