Søn vækker familie: Hele huset brænder

19. april 2019 15:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Det var sønnen, der i øvrigt sov i kælderen, som tidligt fredag morgen vækkede resten af familien og fik dem ud af det brændende hus.

Det var i sidste øjeblik en søn fredag morgen fik vækket resten af familien og gennet dem uden for. Klokken var da cirka 7.30.

Huset på Peter Bangs Vej nummer 10 i Nr. Sundby ved Aalborg, brændte nemlig.

Sov i kælderen

Branden opstod kælderen, hvor sønnen i øvrigt lå og sov. Det bekræfter vagchef ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen, over for Newsbreak.dk.

– Sønnen har værelse i kælderen. Det var ham, der fik vækket resten af familien på i alt fire personer, siger Torben Larsen.

Kælderbranden udviklede sig ret kraftigt. Gennem en skorsten, der ikke længere er i brug, fik den fat i både stueetagen og første sal. Det fortalte vagthavende indsatsleder Klavs Bøjsen, tidligere fredag til Newsbreak.dk.

El-løbehjul til ladning

Årsagen til branden er sandsynligvis et el-løbehjul, der stod til opladning.

– Det er i hvert fald det, vi lige nu går ud fra. Den stod i det rum, hvor branden er opstået, siger Torben Larsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu