ANNONCE

Ny varmerekord

9. august 2020 18:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Ifølge DMI har søndag overgået fredag og er nu årets varmeste dag. Det skriver DMI på Twitter.

Ny varmerekord
Strandgæster solbader og svømmer søndag under hedebølgen ved Saksild Strand nær Odder. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix.

DMI skriver søndag aften, at søndag er registreret som årets hidtil varmeste dag.

På Twitter fortæller instituttet, at der er målt 32,4 grader i Københavns- og Frederiksberg Kommune samt at der er målt hedebølge i 73 procent af landet.

I 98 procent af landet er der konstateret varmebølge.

– Varme- og hedebølgen dækker over 50 procent af Danmark og er hermed landsdækkende, skriver DMI.

En hedebølge er, når temperaturen kommer over 28 grader tre dage i stræk.

Allerede torsdag advarede DMI om, at det kunne blive endog meget varmt i weekenden.

Lørdag blev der målt 31,8 grader i Tønder- og Aabenraa Kommune, hvilket dog ikke kunne overgå fredagens 32,0 grader målt i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Fakta

Hedebølge

Der er tale om en hedebølge, når temperaturen tre dage i træk måler over 28 grader.

Man kan både tale om en regional og en national hedebølge.

I begge tilfælde gælder det, at over halvdelen af enten regionen eller landet skal have målt temperaturer over 28 grader tre dage i træk.

Kilde: DMI

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu