Sommertrafikken: Her vil du holde i kø

28. juni 2019 06:07 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Sommertrafikken byder altid på spændende oplevelser, men hvor kan man forvente kø i år?

Sommer er på mange måder en tid, hvor vejene burde være mere fri for bilister. Store dele af det industrielle Danmark holder sommerferie, men alligevel synes trafikken stadig at være tung og tvær.

I perioden den 28. juni til og med søndag 11. august er, hvad Vejdirektoratet kalder sommerferieperioden – og her er der altså nedslående meldinger, hvis man drømmer om at køre landet tyndt eller pakker kufferterne og drage syd på. Der er nemlig visse periode, der gør, at det danske vejnet er tungt belastet.

– Der vil også være ekstra mange biler i og omkring sommerhusområderne, især langs den jyske vestkyst, ved Skagen og i Nordsjælland, lyder det i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.

Men hvor hverdagene måske har mindre trafik, så er weekenderne langt mere nedslående. Her er der nemlig masser af trafikanter, der vælger at tage afsted på alskens eventyr.

I galleriet øverst kan du se strækningerne med risiko for kø, men også planerne uge for uge over, hvor trafikken vil være værst.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu