ANNONCE

Sorgen ser ud til at forsone brødrene

19. april 2021 22:33 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Mundaflæser røber, hvad det var Harry og William talte om efter prins Philips begravelse

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Nok var prins Harry og prins William mandsopdækket af deres fætter, Peter Phillips, i forbindelse med processionen ved prins Philips begravelse lørdag den 17. april.

De sad også langt fra hinanden inde i St. Georges Chapel under selve ceremonien.

Men de blev til gengæld spottet gå og tale sammen skulder ved skulder efterfølgende, da de bevægede sig mod Windsor Castle.

Nu har en mundaflæser så røbet, hvad de to brødre, der ikke havde hinanden i mere end et år og således heller ikke efter Harry og Meghans skelsættende interview med Oprah Winfrey.

Det skriver blandt andet Mirror.

Stridighederne parkeret

Men det var ikke de interne stridigheder, der angiveligt skulle være brødrene imellem, der blev talt om. Slet ikke.

Samtalen handlede derimod om den triste begivenhed, de netop havde været vidner til.

“Ja – det var stort, synes du ikke,” skulle William have indledt deres lille samtale, efter mundbindene var røget af.

Og svaret kom prompte og bekræftende fra Harry.

“Jo, det var helt, som han ønskede det,” svarede han.

William gav desuden udtryk for, at ceremonien havde været smuk og musikken fantastisk.

Afslappet stemning

Til at begynde med, havde brødrene følgeskab af William hustru, hertuginde Kate, og en ekspert i kropssprog har tolket stemningen de tre imellem som værende aldeles ‘afslappet’.

”Kate så i første omgang ud til at tage teten men lod sig falde tilbage så brødrene kunne få lidt alenetid sammen. Alt foregik helt naturligt uden tegn på stress. Intet virkede påtaget og der var heller ikke tegn på, at de ville undgå hinanden.

Faktisk startede det hele med, at William og Kate stoppede op, så Harry kunne nå op til dem. Noget kunne tyde på, at sorgen bidrager til forsoning mellem dem,” forklarer hun.

Frarådet at tage med

Harry har taget turen til London selv, mens Meghan og parrets søn er blevet hjemme i Montecito, Californien, hvor familien har slået sig ned.

Parret venter lige nu deres barn nummer to og det er med baggrund i råd fra lægerne, Meghan valgte ikke at tage med sin mand til begravelsen.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu