ANNONCE
En af Mexicos allerstørste sangere, Flor Silvestre, som også har medvirket en lang række film, er gået bort. Stjernen sov i i sit hjem, Rancho el Soyate i den Mexicanske delstat Zacatecas, onsdag den 25. november omgivet af sine nærmeste. Det skriver blandt andet Deadline.
Flor Silvestre var gift med sangeren og skuespilleren Antonio Aguilar, der døde i 2007. Hun blev tilknyttet pladeselskabet Columbia Records tilbage i 1950 og det blev starten på en karriere, der bød på en endeløs række af spansk-sprogede hits.
Samme år debuterede hun også i biograferne med roller i filmene ‘Primero soy Mexicano’ og ‘Te besaré en la boca’, der var de første to af de i alt cirka 70 film, hun medvirkede i gennem årene.
Hun blev født den 16. august 1930 i Salamanca, Mexico, og fik det borgerlige navn Guillermina Jiménez Chabolla. Sit kunstnernavn, tog hun fra Dolores del Rio filmen fra 1943, ‘Flor Silvestra’, der kan oversættes til ‘Vilde blomster’.
Hun mødte Antonio Aguilera i 1950, efter at være blevet skilt to gange. De lavede deres første af mange film sammen i 1955 og blev gift i 1959. Deres to børn, sønnerne Antonio ‘Toño’ Aguilar og José ‘Pepe’ Aguilar, er ligeledes sangere og skuespillere. Jose ‘Pepe’ Aguilar kan blandt andet skrive fire gange Grammy-vinder på sit CV.
Gennem sin lange karriere modtog Flor Silvestre et hav af priser og anerkendelser. Senest i 2013, hvor hun blev hædret med ‘Special Silver Goddess Award’ fra Association of Mexican Cinema Journalists.
Flor Silvestre blev 90 år gammel.
ANNONCE