ANNONCE

Sover du i død hud? Sådan får du madrassen ren

22. august 2020 21:00 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En seng er et af de steder, hvor man bruger mest tid - ikke desto mindre gør mange danskere slet ikke sengen tilstrækkelig ren.

Der er en hel del ting, det er rigtig nemt at springe over eller overse, når du klarer rengøringen.

Hvornår har du for eksempel sidst rengjort madrassen i din seng, indersiden af tørretumbleren eller tastaturet til computeren?

En af de ting, der måske overrasker rigtig mange danskere i det hele taget, at madrassen er så klam og ulækker, som den er, når man lige tænker over det.

Du tænker måske næppe over, hvor mange liter sved, som forsvinder ned i madrassen, når du sover eller foretager dig aktiviteter på lagnerne – men en ting er sikkert og vist, dine døde hudceller ligger og flyder i madrassen – og det kræver altså, at du gør dem rent løbende.

Jysk har tidligere givet en tommelfinger regel for, hvor tit du skal gøre din madras ren.

Hver tredje måned skal du som minimum støvsuge og lufte din madras, og det er der en rigtig god grund til. “Din madras er som en magnet, der samler skidt og støv. Hver nat sveder vi mellem to til 10 deciliter, mens vi sover. Fugten ryger lige ned i vores madras og sengetøj. Det bliver til rigtig mange liter sved på et helt år, som din madras skal absorbere, og det sætter sine spor. Fugten kan efterlade grimme skjolder, tiltrække skimmel­svamp og ulækre støvmider, som kan give dig allergi og forringe din søvn“, skriver Jysk, der er kendt for at sælge ret mange madrasser.

Det kan synes besværligt at rengøre madrassen, men tiden er altså godt givet ud.

I galleriet øverst kan du se, hvor ofte du skal rengøre din madras – og ikke mindst hvordan.

Få soveværelset rent på rekordtid

Både for sin egen søvns og helbreds skyld, er det derfor vigtigt, at du sørger for, der er ordentligt rent i soveværelset. Det kan godt være svært at finde motivationen til at finde støvsuger, støvklude og gulvmoppe frem, når hjemmet skal have en omgang. Men faktisk behøver det slet ikke at være så svært eller tidskrævende.

Hvis du bare har styr på rækkefølgen, så er rengøringen af hvilket som helst rum en leg. Du kan for eksempel nøjes med at bruge seks minutter på at gøre soveværelset rent ifølge The Happier Homemaker.

Newsbreak.dk har tidligere kigget nærmere på, hvordan du får soveværelset skinnende på rekordtid. Når soveværelset skal have en tur, så er der nogle helt bestemte ting, som du skal have som en del af dine rengøringsprodukter.

Vigtigst er det faktisk at have en mikrofiberklud, som kan fange alle støvpartiklerne i soveværelset. Dernæst er det en godt at have en universelrengøring, som kan bruges i soveværelset.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu