ANNONCE

Syv biler i uheld

17. december 2020 17:13 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Esbjergmotorvejen var torsdag spærret vest for Kolding.

OPDATERING: Der er nu ryddet op på stedet og køen er afviklet.

Motorvej E20, Esbjergmotorvejen, er torsdag eftermiddag spærret i retning mod netop Esbjerg.

Det skyldes et uheld, der er sket kort motorvejskrydset ved Kolding V.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Torben Møller, siger til Newsbreak.dk, at syv biler er involveret i det store uheld:

– Men jeg kan ikke fortælle, hvordan det er sket endnu. Der skulle dog ikke være meldinger om alvorlig tilskadekomst, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Ifølge Vejdirektoratet ventes der at være spærret på strækningen frem til klokken 17.40.

Der er ifølge Vejdirektoratet en halv times kø på motorvejen – E20/E45 – lige nord for Kolding.

Både politi og redningsmandskab skulle er fremme på stedet. Uheldet blev anmeldt klokken 16.18.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu