ANNONCE
I alt 15 scootere er lørdag blevet stjålet fra et aflåst område på Østermarkskolen i Aars, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Tyveriet er sket omkring middagstid lørdag, og det var efter alt at dømme været særdeles planlagt. Først og fremmest har det været nødvendigt at vide, at scooterne blev opbevaret i skolens kælder.
Ordensmagten håber nu at høre fra personer, der må have oplevet noget, der kan hjælpe med at opklare forbrydelsen og desuden finde frem til de 15 scooteren igen, der for de flestes vedkommende er af mærket PGO Hot 50.
– Tyvene har brugt en vinkelsliber til at skære en gitterport op med og på den måde skaffe sig adgang til scooterne. Det må have larmet lidt. Vi formoder samtidig, at de også har brugt et større køretøj til at fragte tyvekosterne væk med, siger politikommissær Preben Møller, efterforskningsleder i Nordjyllands Politis afdeling i Himmerland.
På grund af larmen og omfanget forventer politiet altså, at nogen har bemærket noget. Er det dig, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.
Mærke – Registreringsnummer – Bemærkninger
PGO Hot 50 – YC7545 – Farve: blå/sort
PGO Hot 50 – YC7548 – Farve: blå/sort
PGO Hot 50 – BV7309 – Farve: sort – med knækpibe
PGO Hot 50 – BY1044 – Farve: sort – med knækpibe
PGO Hot 50 – BY1045 – Farve: sort – med knækpibe
PGO Hot 50 – BY1046 – Farve: sort – med knækpibe
PGO Hot 50 – BY1047 – Farve: sort – med knækpibe
PGO Hot 50 – BY1048 – Farve: sort – med knækpibe
PGO Hot 50 – DR3133 – Farve: mørkegrå
PGO – DE5435 – Farve: hvid
PGO – DE5436 – Farve: hvid
PGO – DE5437 – Farve: hvid
PGO – DE5438 – Farve: hvid
PGO – DE5439 – Farve: hvid
PGO – DE5440 – Farve: hvid
Kilde: Politi
ANNONCE