ANNONCE

Spidskål og hakket oksekød i ovn

7. marts 2017 15:57 | Af: MadensVerden

Nem og hurtig opskrift på spidskål og hakket oksekød, der tilberedes i fad i ovnen. Retten kan eventuelt blandes med løse ris.

Spidskål og hakket oksekød i ovn
Lækker hverdagsmad med hakket oksekød og spidskål i ovn. Foto: Guffeliguf.dk.

Nem og hurtig opskrift på spidskål og hakket oksekød, der tilberedes i fad i ovnen. Retten kan eventuelt blandes med løse ris.

Retten er nem at lave på travle hverdage, hvor den passer sig selv i ovnen.

Du skal bruge:

250 gram spidskål
250 gram gulerødder
Lidt reven muskatnød
400 gram hakket oksekød
1 rødløg
4 fed hvidløg
En halv tsk. stødt spidskommen
2 tsk. paprika
2 tsk. oregano
1 bundt persille
2 deciliter bouillon
Salt og peber

Se 4 lækre salater med spidskål

Sådan tilbereder du spidskål og hakket oksekød i ovn:

Riv gulerødderne groft, og snit spidskål fint. Svits det i lidt olie på en varm pande i et par minutter, og riv lidt muskatnød over, hvorefter det kommes i et ildfast fad. Svits eventuelt over flere omgange.

Derefter bruner du det hakkede oksekød grundigt i lidt mere olie. Tilsæt så hakket rødløg og hvidløg, og lad det stege med.

Så kommes spidskommen, paprika og tørret oregano i, og retten steges et par minutter, inden det hældes i fadet.

Hak persillen groft, og vend det rundt hønsebouillon og de øvrige ingredienser i fadet. Krydr med lidt salt og peber.

 

Forvarm ovnen til 190 grader varmluft (210 grader almindelig luft), og lad det stege i ovnen i 40 minutter. Du kan med fordel vende det rundt et par gange under turen i ovnen.

Retten kan spises som den er, eller vendes med kogte ris.

Se den udvidede opskrift på hakket oksekød og spidskål i ovn.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu