Deep undercover: Se spionernes vilde gadgets

8. maj 2019 08:48 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det kendte spionmuseum i Washington har fået nye lokaler. I det kan du se mere end 7.000 spion-effekter.

Del:

Et spionmuseum i Washington D.C. har fået nye lokaler. Større og mere moderne.

7. maj slog det dørene op for pressen – og efter billederne at dømme, er det ikke kedeligt.

En læbestift-pistol, et knaphuls-kamera og en dødelig paraply. I det ny spionmuseum i Washington kan du se dem alle.

(Der er eksempler på spionernes ‘værktøj og gadgets’ i galleriet over artiklen).

Spionmuseum i Washington

Museet åbnede i 2002 og har siden været et af den amerikanske hovedstads store attraktioner.

Det skriver Yahoo News.

Og det er ikke kun i James Bond-film og i Mission Impossible, der findes spioner. De er – og har været – at finde over hele verden.

Blandt andre ting, du kan se på museet er for eksempel en gravid kvinde-forklædning brugt af CIA og den selvmordsnål – skjult i en mønt – der skulle bruges af Francis Gary Powers, der i et fly blev skudt ned af det daværende Sovjetunionen i 1960.

Eksploderende kul og piller

Du kan også i montrene se eksploderende kul, piller, CIA brugte til at bedøve hunde i Cuba og en tegneblok brugt af en KGB-agent i New York i 1950’erne.

Museet tager udspring i Craig Meltons samling på over 7.000 effekter.

Melton er veteran fra den amerikanske flåde og annoncerede i sin tid efter ‘spion-effekter’.

En opgave, der lykkedes – og nu står i et splinternyt  spionmuseum i Washington.

Inklusiv en dansker

Også danskeren Morten Storm er at finde på museet.

Ifølge DR fortalte Morten Storm i 2012, han havde arbejdet som agent for PET og CIA.

PET har dog aldrig hverken be- eller afkræftet, Morten Storm har været agent. Ikke desto mindre er han tildelt en erstatning for en arbejdsskade, han har pådraget sig som agent. For PET.

Åbner søndag

12. maj åbner det ny spionmuseum i Washington for publikum.

Ifølge New York Times har det kostet 162 millioner dollar. Det er knap 1,1 milliard kroner.

Du kan læse mere om museet på dets hjemmeside.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu