Spis det ikke: Du kan blive alvorligt syg af dette brød

29. oktober 2018 18:10 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Et parti frosne baguettes tilbagekaldes mandag efter fund af skimmelvækst.

Der er mandag blevet konstateret skimmelvækst i flere af brødene i et parti frosne baguettes af mærket First Price, og det kaldes derfor tilbage.

Det meddeler Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Brødet er solgt i MENY, SPAR, Letkøb, Min Købmand, ABC Lavpris, Løvbjerg samt hos enkelte købmænd udenfor kæde, oplyser styrelsen.

Hvis man har købt det pågældende produkt, råder Fødevarestyrelsen til, at man enten kasserer det, eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.

“Vi har konstateret, at der er skimmel på nogle af brødene fra et af de partier vi har fået leveret, og for en sikkerheds skyld fjerner vi hele partiet,” udtaler Karin Frøidt, koncernkvalitetschef ved Dagrofa, i et skriftligt svar til Newsbreak.dk.

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan du generelt skal forholde til mug på maden. Det er nemlig ikke alle madvarer, man nødvendigvis skal smide ud, hvis man finder mug.

Fakta

Dette produkt kaldes tilbage

First Price Baguettes

Nettovægt: 300 g
Emballagetype: Plastpose
Bedst før dato: 19/11-2018
EAN stregkode: 7311041080092
Produceret i: Frankrig

Kilde: Fødevarestyrelsen

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu