Nej, du skal ikke spise grønne kartofler: Kan give diarré og opkastning

28. april 2018 19:31 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Det er en rigtig dårlig idé at spise grønne kartofler. Du kan blive meget syg.

Har du også stået og tænkt “gad vide, om jeg kan spise grønne kartofler”? I så fald kan du få svaret her. Det kan du godt, men du bør ikke. For du kan blive ganske alvorligt syg af at spise grønne kartofler.

Det skriver DTU Fødevareinstituttet på sin hjemmeside.

Jo grønnere kartoflerne er, jo mere giftige er de. Problemet er, at giften ikke nødvendigvis er til hverken at smage eller at se. Så du kan indtage den uden at lægge mærke til det.

Så for at være på den absolut sikre side, bør du altså smide kartoflen ud, hvis den skulle ske at være blevet grøn i stedet for den klassiske gule. De grønne kan give mavekramper, kvalme, opkastning og diarré.

Lys er farve

DTU skriver nemlig, at kartofler, der udsættes for lys – også dagslys – danner mere af det grønne farvestof klorofyl. Det er ufarligt i sig selv, men fungerer dog som indikator på, at der også dannes flere af de giftige stoffer glykoalkaloider, som består af giftstofferne solanin og chaconin.

Her går det så galt, hvis man skal tro DTU.

Giften kan nemlig ikke koges eller steges væk. Så det er lettest bare ikke at spise grønne kartofler. Hvis du alligevel beslutter dig for at gøre det, skal du være opmærksom på en række ting.

Klik dig gennem galleriet over artiklen og bliv klogere på, hvorfor du ikke skal spise grønne kartofler – det kan nemlig gå gruelig galt.

En anden pointe er, at du altid kun bør spise selve kartoflens knold, aldrig spirer, blomster, blade, stængler og frugter, fordi de har et meget højt indhold af giftstoffer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu