Varer er spækket med salt: Giver alvorlige sygdomme

8. januar 2019 15:10 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Der findes måder, man kan nedsætte mængden af salt, man får ind i hverdagens kost.

Mad uden salt kan virke som en tam fornøjelse, men på den anden side er det nu engang sådan, at vi danskere spiser for meget salt.

De officielle råd fra Miljø- og Fødevareministeriet er, at voksne mennesker ikke bør spise mere end seks gram salt dagligt, og det overtræder både mænd og kvinder med flere gram.’

Mænd spiser op mod 11 gram salt om dagen, mens kvinder spiser op mod otte gram salt om dagen. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet kan indtag af for meget salt føre til både forhøjet blodtryk, hjertekar-sygdomme og mavekræft, og der er derfor gode grunde til at spise mindre salt.

Men hvordan finder man så ud af, hvorfra man får den megen salt? Hvis du klikker dig gennem galleriet til denne artikel kan du se de fødevarer fra din hverdag, der indeholder mest salt.

Nøglehullet

Når du har fået et overblik over, hvad det er, du spiser, som du kraftigt bør overveje at spise mindre af, har Forbrugerrådet Tænk et godt råd til, hvordan du skærer ned på dit salt indtag; det grønne nøglehulsmærke.

“Nøglehullet på maden betyder blandt andet, at der er et lavt indhold af salt. Derfor kan du med god samvittighed vælge mad, der er mærket med Nøglehullet,” skriver Tænk.

Nøglehullet er et godt sted at starte, fordi det kan være svært lige at gennemskue, hvor saltholdigt et produkt egentlig er.

– Hvis man kigger på en varedeklaration, kan det være fuldstændig umuligt at gennemskue, om saltindholdet i et produkt er højt eller lavt. Men produkter med nøglehulsmærket vil typisk indeholde mindre salt end produkter uden, har Trine Grønlund, ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen, tidligere sagt til Ritzau.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu