Er det her Eriksens nye klub?

Danskerklub har ifølge britisk medie tilbudt Christian Eriksen kontrakt

Christian Eriksen er lige nu uden kontrakt og har endnu ikke fremtiden på plads i en ny klub. (Arkivfoto).
Christian Eriksen er lige nu uden kontrakt og har endnu ikke fremtiden på plads i en ny klub. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Måske skal Christian Eriksen spille for Brentford i Premier League i resten af denne sæson.

Ifølge det britiske medie The Athletic har den engelske Premier League-klub Brentford tilbudt Christian Eriksen en kort kontrakt på seks måneder med mulighed for forlængelse i et år.

I Brentford er danskeren Thomas Frank cheftræner, og klubben råder over flere danske spillere.

The Athletic skriver, at Brentford taler med Eriksen omkring en mulig aftale, der sender den tidligere Tottenham-spiller tilbage til den bedste engelske fodboldrække.

Havde kontrakt med Inter

Eriksen har senest været på kontrakt i den italienske klub Inter, men her kunne danskeren ikke spille videre, og aftalen blev revet over.

Det skyldes, at Eriksen spiller med en indopereret hjertestarter, efter at han 12. juni under sidste sommers EM fik et hjertestop i den første kamp mod Finland.

Derfor kunne han ikke fortsætte i Inter, da reglerne i Italien ikke tillader det.

I december blev Eriksens kontrakt med Milano-klubben ophævet, og han søger nu en ny arbejdsgiver.

Powered by Labrador CMS