Er han en halv milliard værd?

Dortmund mener, at Jadon Sancho er mere værd end en halv milliard kroner, som Manchester United har budt på ham

Udgivet Opdateret

Sommerens helt store transferhistorie kan meget vel have en 21-årig englænder som hovedfigur.

Jadon Sancho brillerer på banen for tyske Dortmund, hvor han kamp efter kamp er blandt sit holds bedste.

Siden starten af 2018/2019-sæsonen har Jadon Sancho været involveret i flere mål end verdensstjerner som Kevin de Bruyne, Romelu Lukaku og Luis Suarez.

United byder

Det har fanget interessen hos de allerstørste fodboldklubber i verden - specielt hos engelske Manchester United.

Klubben var sidste sommer også interesseret i Sancho, men en handel kom aldrig på plads.

Nu har de budt 520 millioner kroner. Det skriver tyske Bild og den italienske transferjournalist Fabrizio Romano

Forlanger langt mere

Den tyske klub har dog ikke tænkt sig at acceptere det nuværende bud.

Ifølge Bild og Romano vil Dortmund gerne sælge, men ikke for under 700 millioner kroner.

Bliver klubberne enige, så skulle transferen være så godt som overstået. 

Sancho og Manchester United er eftersigende allerede blevet enige om en kontrakt.

Fortid i Manchester

Jadon Sancho er godt bekendt med Manchester-området.

Som 14-årig rykkede han til byen for at spille ungdomsfodbold for Manchester City - Uniteds byrivaler.

Han fik dog aldrig gennembrud på førsteholdet og blev solgt til Dortmund i sommeren 2017 for beskedne 70 millioner kroner.

Fans er bare klar

Dansk fodboldstjerne skifter langt væk

Powered by Labrador CMS