Går amok med sin ketcher

Mikael Ymer blev så rasende i Lyon, at han hamrede løs med ketcheren

Udgivet Opdateret

Hvis man i en tennisturnering beslutter sig for at smadre dommerens stol, så er der overhængende fare for, at man ikke får lov at fortsætte.

Det fik den svenske tennisspiller Mikael Ymer onsdag at mærke.

Tabte hovedet

Efter et skænderi med den portugisiske dommer Rogerio Santos tabte svenskeren hovedet og hamrede sin ketsjer ind i plastikbeklædningen på dommerens højstol.

Mikael Ymer er nummer 53 på verdensranglisten. (Arkivfoto).
Mikael Ymer er nummer 53 på verdensranglisten. (Arkivfoto).

Det var dommeren ikke særligt tilfreds med, så han besluttede sig for at diskvalificere den iltre svensker, som var oppe imod franske Arthur Fils i denne uges ATP 250-turnering i Lyon.

Buhede løs

24-årige Mikael Ymer brugte hele tre slag på at slå hul i reklameskiltet på dommerstolen, hvorefter tilskuerne buhede af svenskeren.

Han satte sig ned på sin plads, men dommeren gav ham omgående marchordre.

Powered by Labrador CMS